Kontaktperson for udsatte unge og familier, Ungeindsatser 1 (BSF)
Brænder du for at arbejde med udsatte unge i alderen 15-23 år, i et tæt samarbejde med myndighedsrådgivere og andre samarbejdspartnere? Har du erfaring med socialfagligt, udekørende og selvstændigt arbejde og er du god til at skabe individuelle, tillidsfulde relationer? Har du en lys og humoristisk tilgang - og kommer du med en fagligt solid baggrund? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger en ny dygtig kollega til vores team og gerne en med solid erfaring. Har du erfaring med afholdelse af rådslagninger er dette et plus, men ikke et must. Har du erfaring eller en uddannelse i arbejdet med familiebehandling ser vi ligeledes også meget gerne, at du anfører dette i din ansøgning.
Ungeindsatser 1 er en del af tre søskendeafdelinger, der sammen med 3 samarbejdende myndighedsafdelinger organisatorisk er forankret i Beskæftigelses- og socialforvaltningen under ’Unge og Social’: Fælles for alle afdelinger er at vi er en del af den kommunale ungeindsats der skal sikre at udsatte unge kommer tættere på uddannelse og/ eller beskæftigelse.
Ungeindsatser 1 består af et tværfagligt sammensat team der udgør hhv. kontaktpersoner for unge, kontaktpersoner for familier og enkelte familiebehandlere - desuden faciliterer teamet rådslagninger, overvåget/ støttet samvær samt enkelte gruppetilbud; dette for udsatte unge i aldersspændet 15-23 år jf. Barns Lov.
De unges tilværelser bærer generelt præg af sociale-, adfærdsmæssige-, og/ eller psykiske udfordringer; bl.a. ensomhed, lavt selvværd, skoleværing mm., hvorpå man som kontaktperson forventes at kunne tilbyde et fortroligt, tillids- og forventningsfuldt rum og en tryghedsskabende, guidende voksen. I sagerne vil der ofte være en eller flere samarbejdspartnere tilknyttet, udover den primære myndighedsrådgiver. Det forventes således at du kan inddrage både professionelle og private netværk omkring den unge – og eventuelt bygge bro til frivillige tilbud i Odense Kommune.
De daglige opgaver er alsidige og vi er sammen om at løse dem. Generelt er alle vores indsatser forebyggende, fleksible og altid rettet mod barnets/ den unges behov; dette ud fra hensigten at bringe dem tættere på trivsel, selvstændighed, uddannelse og/eller beskæftigelse. Målet med indsatserne er således støtte- og vejledende og altid med udgangspunkt i den individuelle unges situation, mål og kompetencer.
Om jobbet
I Ungeindsatser 1 rummer vi en mangfoldighed af metoder ift. indsatsarbejdet. Vi er bl.a. inspireret af systemisk, narrativ og mentaliseringsbaseret tænkning hvormed vi ønsker at sikre kvalitet i indsatsen, der består af en udekørende praksis. Besøg er ofte i den unges/ familiens hjem, på uddannelsessteder, frivillige tilbud mm. Du skal derfor være indstillet på at cykle til- og fra besøg og på at arbejde selvstændigt og alene. Vi arbejder alle ud fra myndigheds ’indsatsmål’ hvorudfra vi udarbejder løbende notater og opfølgninger til orientering/ evaluering. Desuden arbejder vi selvtilrettelæggende og planlægger vores aftaler, så det passer ind i den unges/ familiernes hverdag med job og skole. Du vil derfor også skulle være villig til at arbejde flere eftermiddage eller eventuelle aftener om ugen.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer.
Vi forventer at
- Du kan tilrettelægge og administrere eget arbejde på struktureret vis, er fleksibel og villig til (også) at arbejde på eftermiddage og aftener
- Du er psykisk robust, hviler i din faglige kunnen og trives i en tillidsbaseret hverdag hvor du ofte arbejder alene
- Du er en person der har en lys tilgang til dit arbejdsliv og som kan se muligheder i en forandringstid
- Du har socialfaglig grunduddannelse som f.eks. pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut eller tilsvarende
- Du har erfaring i arbejdet med familier og besidder en ballast du gerne deler ud af, til både unge og kolleger
- Du har erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og kan inddrage både det professionelle og private netværk omkring den unge - samt bygge bro til frivillige tilbud i Odense Kommune
- Du kan handle selvstændigt og bevare overblikket i en travl hverdag med mange forskelligartede opgaver (og svære ungeproblematikker)
- Du besidder en god portion humor og ved, at forudsætningen for at lykkes er at arbejde sammen som team
- Du er respektfuld, har situationsfornemmelse og ved at besøg i borgernes private hjem kræver at du er en tillidsvækkende og tydelig fagperson, der bevarer fokus på målet med besøget
- Du er med på præmissen, at dokumentation er en vigtig del af arbejdet
- Du kan/vil cykle til dine aftaler, men har også et kørekort
Vi tilbyder dig
- En afdeling i løbende udvikling
- En mangfoldig arbejdsplads sammensat af forskellige faggrupper og tværprofessionalisme
- Engagerede kollegaer med høj faglighed
- Et arbejdsmiljø hvor vi prioriterer ugentlig faglig sparring og at understøtte og udvikle hinanden
- Kvartalsvis supervision
- En stor grad af frihed og fleksibilitet til selvstændigt at planlægge din arbejdsdag
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at skrive til medarbejder og AMR Bolette på tlf.nr. 24 63 07 82 eller afdelingsleder Linette Corfixen på tlf. nr. 24 65 95 71. Du bedes sende en sms såfremt du ønsker en opringning ifm. stillingsannoncen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingerne ønskes besat den d. 1. november 2026.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er d. 16. september.
Der forventes afholdelse af samtaler d. 24. september.
Fakta
Kontaktperson
Navn: Linette Corfixen
Titel: Leder
E-mail: lics@odense.dk
Vores rekrutteringsproces
Din ansøgning
Dialog med HR
Jobsamtale
Jobtilbud og onbarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Ledige stillinger
Ledige stillinger
Jobagent





