Pædagog til Hus 15 på Autismetilbuddet Kelsbjergvej
Vil du bruge din pædagogiske faglighed til at skabe struktur, trivsel og meningsfulde fællesskaber for voksne med autisme?
Vi søger en eller flere uddannede pædagoger til Hus 15 på Autismetilbuddet Kelsbjergvej – en ordinær bodelsenhed med plads til op til 12 voksne med autisme og nedsat psykisk funktionsevne. Stillingen er til dig, der motiveres af specialiseret autismepædagogik, hvor relationer, struktur, visuel støtte, kommunikation, sanseregulering og social deltagelse er centrale dele af kerneopgaven.
Om arbejdet i Hus 15
Hus 15 er en ordinær bodelsenhed efter servicelovens § 85 i boliger efter almenboliglovens § 105. Her støtter vi voksne med autisme i at skabe overblik, struktur, trivsel og deltagelse i hverdagen. Da Hus 15 ikke er en skærmet enhed, arbejder du ikke i faste en-til-en-forløb. Du understøtter flere beboere og skaber rammer, hvor den enkelte kan være i egen struktur og samtidig indgå i fællesskaber på egne præmisser.
Hverdagen kræver, at du kan skabe ro og forudsigelighed, understøtte kontakt og samspil mellem beboere og gøre aktiviteter, måltider og rutiner overskuelige. Du har blik for både ressourcer og særlige udfordringer med kommunikation, sanseindtryk, overblik, krav og sociale situationer. Du ansættes som udgangspunkt i Hus 15, men Kelsbjergvej er én samlet arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden ved behov.
Om målgruppen og den pædagogiske kerneopgave
Borgerne i Hus 15 har autisme og nedsat psykisk funktionsevne, men støttebehovene er generelt mindre omfattende end i de skærmede enheder på Kelsbjergvej. Mange kan med tydelige rammer, visuel støtte og guidning deltage i daglige rutiner, aktiviteter og fællesskaber. Kerneopgaven er at forstå borgerens behov, ressourcer og belastningsniveau og omsætte det til støtte, der forebygger mistrivsel og styrker selvbestemmelse, mestring og deltagelse.
Borgerne kan blandt andet have udfordringer i forhold til:
- Kommunikation og social forståelse
- Sansebearbejdning og sanseregulering
- Følelsesregulering og selvkontrol
- Overblik, struktur og forudsigelighed
- Skift, krav og forandringer
- Deltagelse i hverdagsliv, aktiviteter og fællesskaber
Vores faglige afsæt
Vi arbejder rehabiliterende med udgangspunkt i det liv, den enkelte borger ønsker at leve. Vi støtter borgeren i at bevare og udvikle ressourcer, deltagelse, selvbestemmelse og mestring.
Vi arbejder blandt andet med:
- LA2u
- KRAP
- TEACCH
- Durewall-metoden
- Rehabiliterende arbejdsgange
- Mål- og delmålsarbejde
- Faglig dokumentation i KMD Nexus
I Hus 15 udvikler vi fælles strukturer og systemer, der gør hverdagen genkendelig for beboerne og giver et tydeligt fagligt afsæt for medarbejderne.
Vi har fokus på faglig udvikling, fælles læring og en tydelig autismepædagogisk praksis.
Vi tilbyder
- Specialiseret pædagogisk arbejde i en ordinær bodelsenhed
- Engagerede kolleger og høje faglige ambitioner
- Et struktureret introduktionsforløb til organisering, målgruppe og metoder
- Teammøder, personalemøder, faglig supervision og løbende sparring
- Mulighed for kompetenceudvikling samt efter- og videreuddannelse
- Tæt samarbejde med aktivitetstilbuddet, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
- Mulighed for ansvars- og udviklingsopgaver på en arbejdsplads i udvikling
Hos os får du mulighed for at bruge din faglighed tæt på borgernes hverdag og være med til at udvikle et hus med fokus på struktur, samarbejde og fællesskab.
Vi søger dig, som
Vi søger en eller flere uddannede pædagoger med lyst til at arbejde specialiseret med voksne med autisme i en ordinær bodelsenhed. Du skal have en stærk pædagogisk grundfaglighed, overblik og lyst til at udvikle praksis sammen med andre.Du skal kunne arbejde selvstændigt med flere borgere og samtidig bidrage aktivt i teamets faglige refleksioner.
Derfor lægger vi vægt på, at du:
- Kan skabe struktur, ro og forudsigelighed i en hverdag med flere beboere
- Er god til at opbygge relationer og aflæse borgerens kommunikation, signaler og behov
- Kan observere adfærd, sanseindtryk og belastningsniveau og bruge det forebyggende
- Kan arbejde systematisk med mål, delmål, strukturer, evaluering og dokumentation
- Bidrager aktivt til teamsamarbejdet og deler faglige refleksioner på en konstruktiv måde
- Er tryg ved at anvende IT i hverdagen og har kørekort
Du behøver ikke kende alle metoder på forhånd. Det afgørende er, at du vil lære og udvikle din praksis sammen med andre.
Om Autismetilbuddet Kelsbjergvej
Autismetilbuddet Kelsbjergvej er et specialiseret bo- og aktivitetstilbud for voksne med moderat til svær autisme og nedsat psykisk funktionsevne.Tilbuddet åbnede i april 2025 i nye, specialbyggede rammer ved Fangel i det sydlige Odense.
Kelsbjergvej består af fire huse med i alt 35 botilbudspladser, et aktivitetstilbud med 40 pladser efter servicelovens § 104, eget køkken og fælles administration. Vi er omkring 90 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Det tværfaglige samarbejde er en vigtig forudsætning for sammenhæng og kvalitet i borgernes liv. Du kan læse mere om os her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen eller efter aftale. Arbejdstiden ligger alle ugens dage i både dag- og aftenvagter med weekendarbejde hver anden weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Morten Lundshof på telefon 29 36 69 75 eller rehabiliteringsleder René Paaske Jørgensen på telefon 23 99 65 59.
Hvis du har lyst til at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte Morten Lundshof og aftale et besøg.
Det praktiske
Ansøgningsfrist: mandag d. 21/9 2026
Ansættelsessamtaler: fredag d. 25/9 2026
Tiltrædelse: 1/11 2026
Fakta
Kontaktperson
Navn: Morten Lundshof
Titel: Assisterende Rehabiliteringsleder
E-mail: morlu@odense.dk
Vores rekrutteringsproces
Din ansøgning
Dialog med HR
Jobsamtale
Jobtilbud og onbarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Ledige stillinger
Ledige stillinger
Jobagent





