Underviser i rytmisk komposition til MGK Fyn ved Odense Musikskole
MGK Fyn, som ligger i forbindelse med Odense Musikskole, søger en engageret og fagligt velfunderet lærer til ansættelse pr. 1. august 2026.
Det drejer sig om undervisning af én elev med hovedfaget rytmisk komposition.
Eleven får undervisning én lektion a 60 min. pr. uge. Den faste ugentlige undervisningstid aftales individuelt mellem elev og underviser.
Stillingen har en ansættelsesgrad på 1,85/37.
Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse frem til 31. juli 2027 med mulighed for forlængelse.
Om MGK
MGK (Musikalsk Grundkursus) er et 3-årigt gratis overbygningskursus på en musikskole. Formålet med MGK er at uddanne musikudøvere, som kan deltage i og stimulere det regionale musikliv, og at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse.
Om MGK Fyn
MGK Fyn indgår som et væsentligt element i den fynske talentudvikling. Vi har ca. 42 elever mellem 14-25 år. Undervisningen foregår primært på Odense Musikskole, hvor eleverne har egen ”lejlighed” og adgang til øve-faciliteter.
På MGK Fyn er de ca. 42 elever fordelt på 3 linjer: Rytmisk, klassisk og produktion. Som underviser i rytmisk komposition vil du være tilknyttet produktionslinjen.
Om jobbet
Produktionslinjen er en af MGK Fyns 3 linjer, og vi har i øjeblikket elever på fagene sangskrivning, klassisk komposition og EMOL (elektronisk musik og lydkunst).
I næste sæson tæller Produktionslinjen 14 elever fordelt på de nævnte hovedfag og 3 årgange, og en gruppe af 5 lærere står for undervisningen og planlægning af årets aktiviteter. Samtidig arbejder vi tæt sammen med klassisk og rytmisk linje.
Vi afholder en række møder i løbet af året, både som linjemøder og personalemøder med øvrige undervisere. Disse er placeret den første fredag i hver måned. Du skal kun deltage i de personalemøder, hvor der er linjemøde.
I løbet af et år afvikler vi 6 koncerter, hvoraf 3 er linjespecifikke og 3 er periodekoncerter for hele MGK Fyn. Du forventes at deltage i disse koncerter samt i personalemøderne. Der kan også blive tale om deltagelse i forskellige arrangementer, aktiviteter og møder, som ligger på andre ugedage og tidspunkter efter nærmere aftale.
Undervisningen begynder på MGK Fyn i midten af august og slutter i begyndelsen af juni.
Al undervisningen foregår i lokalerne ved Odense Musikskole i Danmarksgade 10, 5000 Odense C.
Du har:
- Stærke musikfaglige kompetencer inden for dit fag
- Uddannelse fra musikkonservatorium eller lignende
- Gerne erfaring fra tidligere musikskoleundervisning / MGK-undervisning
- Mod på et selvstændigt job med mange samarbejdspartnere
Du får:
- En god arbejdsplads med et socialt og fagligt godt miljø og ca. 70 musikskolekollegaer
- Mulighed for faglig udvikling
- Fast tilknytning til MGK Fyn i et team med 5 MGK-lærere på produktionslinjen
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte musikskoleleder Maibrit Baagøe Schmidt, tlf. 30 62 79 49 og mail: mbs@odense.dk eller koordinator på MGK produktionslinjen Trine Lyngvig på mail: tvlyn@odense.dk
Læs mere om MGK Fyn og Odense Musikskole på vores hjemmeside: www.odensemusikskole.dk
Det praktiske
Ansøgningsfrist er mandag 8. juni 2026. Vi forventer at afholde jobsamtaler tirsdag den 16. juni 2026 om formiddagen på Odense Musikskole, Danmarksgade 10, 5000 Odense C.
Fakta
Kontaktperson
Navn: Maibrit Baagøe Schmidt
Titel: Musikskoleleder
Telefon: 30 62 79 49
E-mail: mbs@odense.dk
Vores rekrutteringsproces
Din ansøgning
Dialog med HR
Jobsamtale
Jobtilbud og onbarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Ledige stillinger
Ledige stillinger
Jobagent




