PPR søger to pædagogiske konsulenter til PPRs Tværprofessionelle Rejseteam
Brænder du for at være med til at styrke børns deltagelsesmuligheder i skolernes læringsfællesskaber i tæt samarbejde med lærere, pædagoger og ledere? Ønsker du at være med til at udvikle Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) sammen med en dygtig faggruppe med et stærkt tværfagligt fokus? Så er det dig, vi har brug for!
PPR i Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse søger to pædagogiske konsulenter til at varetage opgaver i vores tværprofessionelle rejseteam, som understøtter kommunens skoletilbud ift. at udvide deltagelseskapaciteten i læringsmiljøer, hvor trivsel og læring er udfordret.
Stillingerne er på 37 timer pr. 1. august 2026
Om Rejseteamet
Rejseteamet består af fire psykologer og tre pædagogiske konsulenter. Med to nye konsulenter ombord udvides kapaciteten i teamet. Rejseteamet er funderet i PPR og udvikler og driver læringsforløb på kommunens skoler. Teamet understøtter den kommunale vision om udviklingen af Stærke Børnefællesskaber. Visionen er at organisere vores skoletilbud til de børn, vi har, med den mangfoldighed, de repræsenterer, så alle børn og unge får det bedst tænkelige afsæt for at trives, lære og udvikle sig i barndommen. Rejseteamets opgave er, gennem et tæt samarbejde med lærere, pædagoger og ledelser, at understøtte skolerne i udviklingen af læringsmiljøer, hvor alle børn mødes med høje positive forventninger. Vi har fokus på etableringen af et praksisnært læringsfællesskab mellem PPR og skole over tid, som skaber grobund for afprøvning af pædagogisk og didaktisk tiltag til gavn for alle børns deltagelse.
Om PPR Odense Kommune
PPR 6-18 år består af 45 psykologer og 9 pædagogiske konsulenter. Vi er en gruppe med en mangfoldig videns-, interesse- og erfaringsbredde. Vi er optagede af at anvende og udvikle kompetencer, læring og viden sammen. Vi har fokus på at arbejde forebyggende, konsultativt og relationelt med kontekster og sammenhænge. Vi har et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til socialt samvær både om faglige såvel som fællesskabsorienterede dagsordener.
Center for Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse
PPR er en del af Tværfaglig Sundhed og Forebyggelse, som er organiseret i Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er en del af en stor tværfaglig og forebyggende enhed, som dækker 0-18 år, og hvor vi sammen tilstræber en hverdag med høj faglighed og helhedsorienterede processer. Vi har et tæt samarbejde med forvaltningens skoleafdeling og dagtilbudsafdeling.
Vi tilbyder dig:
- En visionær og modig organisation, der samarbejder tæt på tværs af forvaltninger
- En dynamisk arbejdsplads med mange forskelligartede opgaver
- En arbejdsplads, der prioriterer et stærkt tværfagligt samarbejde
- Fast tid til sparring i faggruppen/teamet med nærmeste leder
- Gode muligheder for at sætte dit præg på den fælles opgaveløsning
- Et fællesskab med omsorgsfulde, lyttende og dygtige kollegaer, der bakker hinanden op fagligt og forstår at hygge sig socialt
Du vil træde ind i en organisation, hvor vi sikrer introduktionsforløb, mentorordning og faglig sparring bl.a. i vores PPR-teams.
Du kommer til at arbejde med spændende, afvekslende og ofte komplekse opgaver, hvor der både er blik for de professionelles og børns trivsel og læring. Du vil blive en del af et team i udvikling - en udvikling, som du vil være med til at præge fra start.
Om dig som ansøger:
- Du er uddannet lærer eller pædagog eventuelt med en overbygning
- Du har erfaring med systematiserede vejledningsforløb med lærere, pædagoger og sparring med ledere
- Du har en interesse indenfor den pædagogiske psykologi og/eller det specialpædagogiske felt
- Du har lyst til at arbejde tæt på læringsmiljøer og med at støtte de professionelles læring og deres betingelser for at lykkes
- Du evner og prioriter det tværfaglige og helhedsorienterede samarbejde i en praksisnær opgaveløsning
- Du har erfaring med koordinerende opgaver/funktioner
- Du kan sætte dig for bordenden, være faciliterende og samarbejdende i forskellige mødefora
- Du betragter fleksibilitet i opgaveløsningen, omstillingsparathed og positivitet som selvfølgelige elementer i en hverdagspraksis
- Du trives og har interesse i at bidrage til et kollegialt og fagligt fællesskab
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, så er du velkommen til at kontakte leder af PPR Heidi Have på mail heah@odense.dk eller på 21 76 27 76.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 7. juni 2026. Ansættelsessamtaler afholdes den 16. juni 2026.
Fakta
Kontaktperson
Navn: Heidi Adele Have
Titel: Leder
E-mail: heah@odense.dk
Vores rekrutteringsproces
Din ansøgning
Dialog med HR
Jobsamtale
Jobtilbud og onbarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Ledige stillinger
Ledige stillinger
Jobagent




