Afdelingsleder til børnemiljøet på Hjalleseskolen
Vi søger en fagligt stærk og engageret afdelingsleder, der brænder for pædagogisk ledelse tæt på praksis, og som sammen med medarbejdere og den øvrige ledelse vil skabe de bedst mulige deltagelses-, lærings- og udviklingsmuligheder for alle børn.
På Hjalleseskolen har vi høje ambitioner på alle børns vegne. Vi tror på, at børn udvikler sig, lærer og trives bedst, når de oplever at høre til og bidrage til betydningsfulde fællesskaber. Derfor er udviklingen af stærke børnefællesskaber ikke en særskilt indsats hos os, men noget vi gør hver dag som en central del af vores pædagogiske kerneopgave. Nu søger vi en afdelingsleder, der kan sætte retning og skabe følgeskab for den udvikling i vores børnemiljø og samtidig indgå aktivt i den samlede ledelse af Hjalleseskolen.
Din vigtigste opgave
Din vigtigste opgave bliver at bedrive faglig og pædagogisk ledelse tæt på medarbejdernes praksis.
Vi leder derfor ikke kun efter en leder, der kan skabe struktur og få hverdagen til at fungere. Vi leder efter en leder, der er nysgerrig på, hvad der faktisk sker omkring børnene og medarbejderne, og som har fagligheden og modet til sammen med medarbejderne at undersøge og udvikle praksis.
Du skal blandt andet
Som afdelingsleder får du et tydeligt ledelsesansvar for børnemiljøet og evt. SFO/Forårssfo og bliver samtidig en del af skolens samlede ledelsesteam.
Du skal bl.a.:
- sætte tydelig pædagogisk retning for børnemiljøet og skabe følgeskab
- skabe tydelige rammer, forventninger og prioriteringer for medarbejderne
- være tæt på undervisning, fritidspædagogik og medarbejdernes professionelle praksis
- facilitere professionelle læringsprocesser og kvalificere teamsamarbejdet
- understøtte systematisk pædagogisk analyse, prøvehandlinger og opfølgning
- arbejde databaseret og bruge både kvalitative og kvantitative data som afsæt for udvikling
- bidrage til arbejdet med co-teaching, differentiering og fleksible deltagelsesmuligheder
- have blik for både det enkelte barn og fællesskabets betydning
- samarbejde konstruktivt og tydeligt med forældre og eksterne samarbejdspartnere
- varetage personaleledelse og bidrage til et stærkt professionelt arbejdsfællesskab.
Om Hjalleseskolen
Hjalleseskolen er en folkeskole med ca. 560 elever fra 0.-10. klasse fordelt i børnemiljøet(0.-5.kl) og ungemiljøet(6.-10.kl). Hjalleseskolen møder stærk lokal opbakning, og for de fleste i skoledistriktet er skolen det naturlige tilvalg. Vi er certificeret som UNICEF Rettighedsskolen og som Idrætsskole i samarbejde med UCL og Danmarks Idrætsforbund.
På Hjalleseskolen er vi i gang med et målrettet udviklingsarbejde omkring deltagelsesmuligheder for alle og stærke børnefællesskaber. Som pilotskole arbejder vi med at omsætte ambitionerne om inklusion til konkret pædagogisk og didaktisk praksis tæt på eleverne, og vi er godt på vej. Det pædagogiske dobbeltblik har fokus på, hvordan personalet kan understøtte elevens udvikling i inkluderende læringsmiljøer samtidigt med, at vi skaber øvebaner, hvor den enkelte elev kan øve sig socialt og fagligt i at deltage og bidrage til fællesskaberne.
Vi arbejder derfor målrettet med at udvikle:
- stærke børnefællesskaber med reelle deltagelsesmuligheder for alle
- inkluderende læringsmiljøer
- høj faglighed og ambitioner på alle børns vegne
- fælles pædagogiske og didaktiske tilgange
- professionelle læringsfællesskaber og praksisnært teamsamarbejde
- tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger
- varierede og differentierede læringsmiljøer
- co-teaching og kvalificeret anvendelse af flere voksne omkring børnene
- en skole, hvor undervisning, fritid og børnenes øvrige fællesskaber tænkes sammen.
Den retning fremgår af handlingsnotat Handlingsnotat skoleudviklingssamtale 2026.pdf, hvor stærke børnefællesskaber, deltagelsesmuligheder, praksisnært samarbejde og fælles pædagogiske og didaktiske tilgange er centrale udviklingsområder.
Vi forestiller os, at du
har en stærk pædagogisk faglighed med en tydelig ledelsesfaglig profil, hvor du enten har, eller er i gang med, lederafklaringsforløb, diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende.
Det er vigtigt for os, at du har noget på hjerte pædagogisk. Du behøver ikke komme med alle svarene, men du skal kunne stille kvalificerede spørgsmål, udfordre vaner og antagelser og hjælpe medarbejdere og teams med at omsætte viden og refleksion til ændret praksis.
Vi lægger derfor vægt på, at du:
- har en relevant pædagogisk uddannelsesbaggrund med solide pædagogiske og didaktiske kompetencer
- kan lede professionelle læringsprocesser med en nysgerrighed på praksis og tør komme tæt på den
- kan skabe følgeskab omkring en tydelig faglig retning
- arbejder systematisk og analytisk
- kan omsætte ambitioner og strategi til konkrete handlinger
- kommunikerer tydeligt, roligt og troværdigt
- ser forældrene som betydningsfulde samarbejdspartnere
- kan stå fast, når det er nødvendigt, og samtidig være undersøgende og dialogorienteret.
- at du er en teamplayer og forstår vigtigheden af trygge og tillidsfulde relationer i ledelsessamarbejdet.
Ledelseserfaring er naturligvis en fordel, men din pædagogiske tyngde, dit ledelsespotentiale og din evne til at skabe bevægelse i praksis er mindst lige så vigtig for os.
Du skal have blik for både skole og fritid
I børnemiljøet er børnene ikke enten skolebørn eller SFO-børn. De er de samme børn gennem hele dagen.
Derfor ønsker vi at udvikle en stærk sammenhæng mellem undervisning og fritid og samtidig værne om de forskellige professioners faglighed. Det skal du som afdelingsleder være med til at omsætte til en stærk professionel praksis.
Som leder hos os bliver du en del af et ledelsesteam, hvor vi betragter ledelse som en fælles opgave.
Vi forventer, at du både tager tydeligt ansvar for dit eget ledelsesområde og løfter blikket mod hele skolen.
Du skal derfor have lyst til at:
- spille dine lederkolleger gode
- dele dilemmaer og invitere til sparring
- tage ansvar ud over eget område
- stå på fælles beslutninger
- være loyal over for den fælles retning
- bidrage med egne faglige perspektiver og udfordre os andre, når det er nødvendigt.
Og så skal du kunne trives i en skolehverdag, hvor ledelse både er strategiske drøftelser, vanskelige beslutninger, udviklingsarbejde, børn og forældre på kontoret og en medarbejder, der har brug for, at du lige stopper op.
Du får:
- et betydningsfuldt pædagogisk ledelsesrum
- mulighed for at komme tæt på praksis
- et stærkt fokus på faglig ledelse og skoleudvikling
- engagerede medarbejdere og lederkolleger
- plads til faglige drøftelser og forskellige perspektiver
- en velfungerende skole med tydelige ambitioner for børnene
- mulighed for at sætte et markant aftryk på udviklingen af vores børnemiljø og hele Hjalleseskolen.
- en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor vi kan lære af hinanden, støtte op om hinanden og grine sammen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Så kontakt Martin Hosbond på 21 28 01 49 eller mhhen@odense.dk eller souschef Michael Lindstrøm på 30 60 06 84 eller mclrm@odense.dk . Vi afsætter meget gerne tid til besøg på skolen.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er torsdag den 26. november 2026.
Vi afholder første samtalerunde torsdag den 3. december 2026 og anden samtalerunde er fredag den 11. december 2026.
Hvis du bliver inviteret til 2.runde, skal du i mellemperioden være indstillet på at forberede en case og gennemføre en personprofilanalyse.
Fakta
Kontaktperson
Vores rekrutteringsproces
Din ansøgning
Dialog med HR
Jobsamtale
Jobtilbud og onbarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Ledige stillinger
Ledige stillinger
Jobagent





