Fagligt stærk og engageret pædagog til CSV – Klub Nova
Brænder du for at være med til at gøre en forskel for unge med særlige behov?
CSV Odense søger pædagog til 30 timer om ugen i fast stilling til Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse’s (stu) klub-tilbud, Klub Nova, på Rismarksvej 80, 5200 Odense V.
Om os
Klub Nova er et attraktivt tilbud til hjemmeboende unge, der har brug for et pædagogisk tilbud om eftermiddagen og i skolernes ferier. Klub Nova er for de unge, der går på stu Rismarksvej, som er i målgrupperne:
- Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
- Kørestolsbrugere
- Blinde og svagtseende
- Kommunikationssvage elever
- Elever med motoriske vanskeligheder
- Elever med sanseforstyrrelser
- Elever med autismespektrumforstyrrelser
Klub Nova har åbent mandag, onsdag og torsdag fra kl. 13:30-17:00, tirsdag fra kl. 13:30-18:00 og fredag kl. 11.30-16:00. Derudover holder klubben heldagsåbent fra kl. 8:00 til normal lukketid i skolernes ferier med undtagelse af to ugers sommerferie, grundlovsdag samt mellem jul og nytår. Foruden elevtid er der desuden i arbejdstiden indlagt tid til forberedelse, et ugentligt teammøde, mm.
Vores team består af tre pædagoger, en ergoterapeut og en pædagogisk assistent. Der arbejdes i et tværfagligt, selvstyrende team, hvor det forventes, at alle teammedlemmer indgår i alle arbejdsopgaver.
Hverdag og aktiviteter
Med udgangspunkt i de unges individuelle behov og ønsker tilrettelægges et indholdsrigt tilbud med pædagogiske aktiviteter, alternativ kommunikation, sansestimulering, omsorgsopgaver, mm. Vi vægter at give de unge oplevelser og rum til udvikling af personlige og sociale kompetencer – samt skabe et godt miljø for trivsel og meningsfuldt samvær. Vi ser os som en del af en brobygning, der sætter de unge i stand til at leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt. Klubben er sammen med CSV Odense en del af det samlede pædagogiske tilbud. Af denne grund deltager vi også i møder omkring eleverne, i afdelingen, matriklen, mm.
I hverdagen arbejder vi blandt andet med udeliv, madlavning, halaktiviteter, WII/PlayStation/VR, kreative aktiviteter, ture ud af huset og bevægelse – og har fokus på at præsentere de unge for et bredt udsnit af aktiviteter.
Om dig
- At du har en pædagogfaglig grunduddannelse
- At du har erfaring eller interesse i at arbejde med mennesker med nedsat funktionsniveau og med forskellige diagnoser
- At du kan byde ind med noget idræt, musik, friluftsliv, teknisk-kreativt eller andre erfaringer, som vores unge kan drage nytte af
- At du kan være kontaktperson for en gruppe elever og tage ansvar for deres tid i Nova
- At du kan tage del i skriftlig dokumentation og evaluering, herunder opsætte individuelle mål for eleverne
- At du kan arbejde motiverende, selvstændigt, tværfagligt og tage ansvar for at løse kerneopgaven
- At du kan og vil arbejde med omsorgsopgaver og personlig pleje i forbindelse med spisning og toiletbesøg
- At du er energisk, anerkendende, engageret, fleksibel og fagligt nysgerrig
- At du kan og vil tage ansvar, være igangsætter og arbejde selvstændigt
- At du er interesseret i at flytte de pædagogiske aktiviteter udendørs
- At du har humor og en positiv tilgang i arbejdet
- At du har kørekort
Vi tilbyder
- En engageret personalegruppe med godt humør, der arbejder selvstændigt og i et selvstyrende team
- En personalegruppe som bidrager med flere forskellige kompetencer og vægter forskellighed, faglighed og social kapital højt
- En god mulighed for at være med til at tilrettelægge dit eget arbejde og forberedelse i samarbejdet med det selvstyrende team
- En spændende arbejdsplads, hvor der altid er plads til nye ideer
- Mulighed for at være medskaber af et ungdomsmiljø
- Stor mulighed for at bringe egne fritidsinteresser og kompetencer i spil i et professionelt virke
- En stor arbejdsplads med mange forskellige kompetencer og ressourcer ift. vidensdeling, hvor kollegial sparring er en selvfølgelighed
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1. august 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Leif Dahl Hansen på 29 36 75 10 eller på ledha@odense.dk.
Se også vores hjemmeside.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 8. juni 2026. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 25.
Fakta
Kontaktperson
Navn: Josefine Skytte Larsen
Titel: Socialpædagog
E-mail: jskla@odense.dk
Navn: Leif Dahl Hansen
Titel: Leder
E-mail: ledha@odense.dk
Navn: Tine May Lindblå
Titel: Socialpædagog
E-mail: tinli@odense.dk
Vores rekrutteringsproces
Din ansøgning
Dialog med HR
Jobsamtale
Jobtilbud og onbarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Ledige stillinger
Ledige stillinger
Jobagent




