Børnehaveklasseleder til Sanderumskolen - barselsvikariat
Da vores nuværende børnehaveklasseleder går på barsel, søger vi en ny kollega, som vil bidrage til udviklingen af et mangfoldigt og inspirerende læringsmiljø for vores yngste elever.
Om os
Sanderumskolen er en større folkeskole med en tilknyttet Heldagsafdeling og har 740 herlige og glade elever. Eleverne er i god trivsel, og vi leverer fagligt flotte resultater. Samarbejdet med forældrene er godt, og vi har en aktiv skolebestyrelse og kontaktforældregruppe.
Skolen er beliggende i det sydvestlige Odense, og skoledistriktet består overvejende af kvarterer med parcelhusbyggeri. Vi har rigtig gode udearealer, og bor tæt ved Tusindårsskoven, Væddeløbsbanen og Odense Zoo.
På Sanderumskolen ønsker vi at fremme en innovativ kultur, hvor medarbejderne tør være eksperimenterende og udføre prøvehandlinger. Samtidig har vi et stort fokus på elevinvolvering – vi ønsker at få eleverne involveret i alle aspekter af undervisningen såvel som hele skolens virke.
Sanderumskolen er en del af kommunens fokus på at skabe de bedste betingelser for alle elever i et mangfoldigt læringsmiljø, hvor vi er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for flest mulige. Ligesom vi har en inspirerende og anvisende tech-plan, som understøtter lærere, pædagoger og elever i planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb i teknologi.
Derudover har vi et stort fokus på at udleve vores kerneværdier:
- Involverende skole
- Forpligtende Fællesskaber
- Mangfoldighed
- Udsyn
- Udvikling
Om dig og jobbet
Du vil som vores kommende kollega:
- Stå for undervisningen i en 0. klasse
- Have et tæt samarbejde med klassepædagogen og årgangsteamet
- Være en del af at løfte fælles opgaver for hele skolen
Vi ønsker at du:
- Har en pædagogisk grunduddannelse
- Har stærke kompetencer inden for klasserumsledelse
- Kan kommunikere tydeligt og modtagerrettet
- Er fagligt velfunderet, ambitiøs og går konstruktivt til opgaver – også de svære
Teamsamarbejdet er omdrejningspunktet, der skal få hverdagen til at hænge sammen, og du skal indgå i et årgangs- og klasseteam med et ugentligt fastlagt møde. Skolen har indenfor de sidste par år haft et stort fokus på udvikling af to-voksenundervisning (aktionslæring, co-teaching), til gavn for elevernes læring (personlige, sociale og faglige kompetencer) samt medarbejdernes faglige udvikling. I skolens yngste børnemiljø vil det i særlig grad blive praktiseret via et tæt lærer- og pædagogsamarbejde i læringsmiljøet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. august 2026. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller skolen, før du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Johnnie Fischer på 6375 2447.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 3. juni 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 24.
Fakta
Kontaktperson
Vores rekrutteringsproces
Din ansøgning
Dialog med HR
Jobsamtale
Jobtilbud og onbarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Ledige stillinger
Ledige stillinger
Jobagent




