Rehabiliteringsleder til Servicegruppen Nord
Vil du stå i spidsen for en velfungerende udekørende gruppe, leverer praktisk bistand til borgere og understøtter gode borgerforløb?
Brænder du for ledelse tæt på hverdagen – og for at skabe trygge og værdige forløb for borgerne og en attraktiv arbejdsplads for medarbejderne – så er du måske vores nye kollega.
Servicegruppen Nord søger en rehabiliteringsleder, som kan omsætte Ældrelovens intentioner til praksis, udvikle medarbejdernes faglighed og sikre høj kvalitet i borgerforløbene.
Om jobbet
Som rehabiliteringsleder får du det overordnede ansvar for cirka 25 medarbejdere i en udekørende serviceenhed, der leverer rengøring og tøjvask til omkring 1300 borgere. Servicegruppen Nord arbejder med borgere i alle forløb – fra fysisk funktionsnedsættelse og vedvarende sygdomsudvikling til borgere i det specialiserede område.
Lederopgaven handler overordnet om at skabe tydelig retning, forudsigelighed og sammenhæng for både borgere og medarbejdere. Du får en central rolle i at understøtte medarbejderne i at omsætte Ældre- og servicelovens intentioner i det daglige samarbejde med borgerne.
Dine primære ansvarsområder:
- Ledelse af gruppen med fokus på faglighed, selvbestemmelse og gode borgerforløb
- Sikring af høj kvalitet og et sundt arbejdsmiljø
- Tæt samarbejde med rehabiliteringslederen i Service Syd og de to administrative medarbejdere i din egen gruppe
- Indgå i det tværgående ledelsessamarbejde i Udekørende Område 2, hvor vi arbejder med implementering af Ældreloven, effektiv drift og udvikling af vores serviceydelser
Dine ledelsesopgaver:
- Sikre kvalitet, en økonomi i balance, borgertilfredshed og medarbejdertilfredshed i balance
- Varetage personaleledelse – rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling
- Give faglig sparring, coaching og opbakning til medarbejderne
- Fastholde og udvikle et velfungerende og trygt arbejdsmiljø
- Lede implementeringsprocesser og sikre evaluering og opfølgning
De mere driftsnære opgaver:
- Ansvarlig for at sikre en god vagtplanlægning og sikring af jævn bemanding
- Understøtte medarbejderne i borgergennemgange og møder med rådgivere
- Personaleledelse herunder afholde personalemøder, MED-møder, TR- og AMR- møder, fraværs- og omsorgssamtaler.
- Besvare henvendelser fra borgere og pårørende samt sparring til medarbejdere
Om dig
Du er en leder, der formår at skabe følgeskab, tydelig retning og faglig udvikling. Du brænder for faglig kvalitet og udvikling af kerneopgaven og kan skaber relationer og følgeskab gennem nærværende ledelse og dialog.
Vi forventer, at du:
- Har en sundhedsfaglig grunduddannelse (fuld diplomuddannelse i ledelse er en fordel, men ikke et krav)
- Har ledelseserfaring, gerne fra kommunal hjemme- eller sygepleje
- Kan omsætte mål til handling i et tæt, tillidsfuldt samarbejde
- Er visionær, innovativ og har naturlig gennemslagskraft
- Understøtter medarbejdernes faglige kompetencer
- Lytter, inddrager og skaber et nærværende og dialogbaseret ledelsesrum
- Kan bevare overblikket i en travl og varieret hverdag
- Trives i ledelsessamarbejde på tværs af grupper og stabe i SOFF
Vi tilbyder
- Et afvekslende og meningsfuldt lederjob med fokus på drift, administration, udvikling og personaleledelse
- Samarbejde med engagerede, kompetente og ansvarlige medarbejdere
- En arbejdsplads med fokus på social kapital og gode relationer
- Mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Et stærkt og inkluderende lederfællesskab
- Tæt samarbejde med forløbschefen, som understøtter dig i de svære opgaver
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor kollegaskab, ordentlighed og højt til loftet er kendetegnende.
Om os
Servicegruppe Nord er en del af Udekørende Område 2 i den nye Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen (SOFF) i Odense Kommune. Udekørende Område 2 består af de to servicegrupper og 7 rehabiliteringsgrupper som tilsammen varetager sygepleje, pleje og omsorg til borgerne i området, i dag- og aftentiden.
Medarbejdergruppen i Servicegruppe Nord består af sundhedshjælpere, ufaglærte og studerende. Vi er kendt for et stærkt arbejdsfællesskab, godt kollegaskab og en kultur med plads til forskellighed. Vi samarbejder tæt med Servicegruppen Syd. Servicegrupperne er kendetegnet ved at have et godt og solidt arbejdsfællesskab.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er med tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forløbschef Britta Bang på 24 96 40 47 eller brbl@odense.dk
Du kan læse mere om Servicegruppen Nord her.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 16. april 2026.
Vi forventer at afholde første samtalerunde onsdag den 22. april og anden samtaler mandag den 27. april.
Kandidater, som inviteres til anden samtale, skal udfylde en personprofiltest i perioden mellem de to samtaler og indstille navne på to referencer (som kontaktes, hvis man tilbydes stillingen).
Du kan også blive bedt om at arbejde med en case ved anden samtalerunde.
Fakta
Kontaktperson
Navn: Britta Bang Larsen
Titel: Chef
E-mail: brbl@odense.dk
Vores rekrutteringsproces
Din ansøgning
Dialog med HR
Jobsamtale
Jobtilbud og onbarding
Workplace culture
How we work together


Room to develop
Employee benefits
Competitive salary
Pension and insurance
Flexible workday
Good workspace
Learning and development
Family friendly policies
About the company
Job categories
Customer service
Technology
Finance and administration
Sales
HR and recruitment
For those who want to work with people, hiring and onboarding. You support leaders, develop routines and help create a good working environment.
Internship and students
Employee testimonials



Application form
Ledige stillinger
Jobagent




